Vinterferien står for døren, men hallen er åben, så hvis du har lyst til at være fysisk aktiv, så mød op i Midtmors Sports- og Fritidscenter (Øster Jølby Hallen) mandag og tirsdag i uge 7 kl. 10.00-14.00.
Vi kunne f.eks. lave:
- Massevis af spil og lege til gavn for motorikken og motionen.
- Hockey, Badminton, skumtennis.
- Boldspil - håndbold, fodbold, basket, kidsvolley.
- Tarzanbane, Gymnastik, Sørøverleg, Battle.
- Hvad vi ellers finder på - selvfølgelig også "Fri Leg" i hallen.
Børnene deles op efter alder!
Johanne Marie har ikke åben i kantinen, så tag en madpakke, drikkedunk og lidt frugt med.
Ledere/trænere er "ungledere" i samarbejde med Keld.
Pris pr. dag er 20 kr., som betales ved ankomst. ALLE er velkomne, så mød op til sjov, leg og motion.
Har I spørgsmål, ringer I blot til Keld på tlf. 26 74 22 51.