Klub-cms nyheder
20. februar 2011 - 22:06 af: Torben Jensen
Flere spillere er kommet til klubben
Så er der gang i fodboldsæsonen igen for herresenior. Vi startede lørdag d. 12. februar og har været 15-20 spillere hver gang til træning.
Heldigvis er alle spillerne fra sidste år klar igen, og Morten Overgaard og Karsten Mark er vendt tilbage til NVBK. Herudover er Søren Hansen, Brian Back og Simon Odgaard tilbage fra skader og Keld Nielsen er kommet til fra Nordmors. Alt i alt skulle vi gerne stå stærkere end sidste år.
U17- og U19-spillere træner foreløbig sammen med herresenior.
Indtil græsbanerne kan benyttes, foregår træningen på multibanen og med løb rundt i Øster Jølby. Så husk både fodboldstøvler og løbesko.
Træning er fortsat tirsdage og torsdag fra kl. 19.00 til 20.30. Kontakt gerne træner Denny Dornhoff på telefon 2493 0295, hvis der er spørgsmål.