U18 piger C fra Nordvestmors BK vandt i år deres pulje gik dermed videre til regionsfinalerne, som i weekenden blev afholdt i Videbæk.
Pigerne fra Nordvestmors tabte den første kamp til hjemmeholdet Videbæk, som gik hen og vandt guldet. Efter en lille opsang og fortjent pause gik pigerne fra Nordvestmors med en ny energi og stærk vilje ind og slog pigerne fra Kvik/Aalestrup 2-0 med flotte mål af Kathrine Mark og Nanna Foldberg.
Sejren over Kvik/Aalestrup medførte en flot sølvmedalje til pigerne fra Nordvestmors BK. Trænerne Helle Sørensen og Heidi Thomsen er stolte over, at deres piger gik så langt og kunne finde humøret efter nederlaget til Videbæk til at vinde sølvet hjem.
