Søndag aften tabe serie 4 2-4 hjemme til Sallingsund FC. NVBK dominerede totalt første halvleg, men desværre knep det med skarpheden foran bål. Derfor førte holdet kun med 1-0 ved halvleg på mål af Kim Mikkelsen.
Anden halvleg startede med endnu to store chancer til NVBK, men som i første halvleg blev de store tilbud ikke udnyttet. Sallingsund fik udlignet efter en kontra, og så gik det stærkt. NVBK begik store personlige fejl og pludselig førte Sallingsund 4-1.
Mod slutningen pressede holdet på for at komme tilbage i kampen, men det blev kun ved en enkelt scoring signeret Kim Mikkelsen. Et meget skuffende nederlag til et Sallingsund-hold, som NVBK burde have besejret klart.
Denny udtalte følgende til Morsø Folkeblad: "Jeg har aldrig set noget lignende. Efter de første 55 min. kunne vi have ført 10-0. Det var helt vildt med alle de chancer vi havde, og de havde slet ingenting."
NVBK: Dan Mosborg, Tommy Kortbæk, Brian Back, Søren Hansen, Torben Jensen, Keld Nielsen, Morten Overgaard, Heine Kjeldgaard, Anders Bang, Kim Mikkelsen, Simon Odgaard, Peter Odgaard, Jacob Andersen, Denny Dornhoff.
Serie 6 vandt tirsdag aften 7-1 i VIF, og Mikes tropper indtager dermed fortsat førstepladsen i puljen. Kaj Hangaard scorede 3 mål i kampen. U19 tabte 3-1 i Frøstrup H, og det var sæsonens første pointtab for drengene.
Old Boys spillede 1-1 i Nordthy. Damer 1 tabte 2-1 til Sydmors sidste onsdag, men vandt så 16-1 over Hanstholm i mandags. Damer 2 tabte 5-1 i Hillerslev.