Menu

Årets Børnefodboldklub

PRESSE-MEDDELELSE

Udsendt den 6. oktober 2003

 

 

Årets Børnefodboldklub

 

Nordvestmors BK valgt til Årets Børnefodboldklub i

JBU Region 2.

 

Kåring af Årets Børnefodboldklub er et nyt tiltag i JBU. Initiativet er skabt af JBU Region 1 i 2002. Efterfølgende har de 3 øvrige regioner taget ideen op, således at der i 2003 kåres en børnefodboldklub i hver region. Alle klubber har haft mu-lighed for at byde ind på titlen inden 1. september.

 

- Vi fik kun skuffende 3 indstillinger, men det gør absolut ikke Nordvestmors BK`s titel mindre fortjent, for netop den klub opfylder de krav, der blev opstillet – og lidt mere til, fortæller H.P.Johansen fra Sparkær, der er formand for regionens Børne- og Ungdomsudvalg. Han håber, at denne kåring vil få flere klubber på ba-nen næste år, og at den vil være med til fastholde den fokus på børnefodbolden, som JBU startede for et par år siden med udgivelsen af temahæftet ”Børnefod-bold”.

 

- Vi oplever jo til stadighed beretninger om højtråbende børnetrænere, hysteriske forældre på sidelinien, fokusering på resultater m.v., så der er nok at tage fat på, konstaterer B&U-formanden.

 

Børne- og Ungdomsudvalget i JBU Region 2 tilbød ved årsskiftet klubberne hjælp til udformning af holdninger til børnefodbolden, og her har netop Nordvestmors BK deltaget med stort engagement. Begrundelsen for valget af NVBK kan sam-menfattes således:

 

Ud over at opfylde de opstillede ”krav” har Nordvestmors BK været særdeles aktive i 2003 med at gennemføre JBU Region 2`s tilbud om formulering af hold-ninger til børnefodbolden med udgangspunkt i JBU`s temahæfte om børnefod-bold.

 

Det har resulteret i en nedskrevet politik med holdninger til bl.a. Dommere, Fair Play, Fodboldudstyr, Pædofili, Kørsel, Krav til børnetrænere, m.v. Klubben har endvidere en strategi for, hvordan holdningerne formidles.

 

Med kåringen følger et diplom i ramme, 4 stk. Selectbolde med JBU-logo, samt eneretten til at benytte titel og logo i et år. Alt dette vil blive overrakt til Nord-vestmors BK ved klubbens traditionelle afslutningsfest for børne- og ungdoms-fodbold fredag den 10. oktober i Øster Jølby.

 

________________________________________________________________

 

Yderligere information:

Formand for Børne- og Ungdomsudvalget: H.P.Johansen, Sparkær, tlf. 8664 5176 Nordvestmors BK: Preben Nielsen, tlf. 9774 0420

Luk